Fag og evalueringer
Herunder finder du information om, hvilke fag der undervises i på de forskellige årgange, undervisningsplaner for fagene, skoleårets traditioner og rutiner i den almindelige undervisning.
Skolestart medio august
Alle klasser starter samme dag. Der er klasselærerlektion fra 8:00-8:45. Resten af dagen følger klassens almindelige skema.
Motionsdag – fredag før efterårsferien
Fredag før efterårsferien deltager alle elever i motionsdag 8:00-12:30. Indskolingen har trafiktema på skolen med gå- og cykelprøver. 4.-9. har andre fysiske aktiviteter hele dagen.
Terminsprøver – ultimo oktober
Vi holder to årlige terminsprøveperioder for vores 8. og 9.klasser.
Adventslørdag – lørdag før første søndag i advent
Adventsarrangementet er fra 10:00-14.00. Kontaktforældre planlægger boder, som børnene kan prøve i dagens løb. Der er café som 9.kl står for. Der er sang og musik i salen, hvor de yngre klasser optræder. Vi inviterer både nuværende og tidligere elever, forældre og andre venner af huset.
Juleindledning
Dagen før juleferien tager vi i kirke. Vi går i Kimmerslev Kirke i to hold. Præsten forestår en formel julegudstjeneste, og skolelederen ønsker god jul.
Trivselsdage
Klasserne rystes sammen og laver forskellige faglige og fysiske aktiviteter. Hold sammensættes på tværs af årgangene.
Terminsprøver – primo marts
Vi holder to årlige terminsprøveperioder for vores 8. og 9.klasser.
TSS – elever i Tidlig SkoleStart
I løbet af marts kommer de kommende børnehaveklasseselever på besøg med børnehaver og forældre. Der er opstart for elevgruppen den 1.4. eller første hverdag herefter.
FP9 – primo maj
I starten af maj følger vi de samme prøvedage som øvrige grundskoler.
Årsprøver – ultimo maj
Vi holder årsprøver i matematik og dansk en gang om året for 4.-8.klasse
Årsfest
Vi stiller op til fest i skolegården. Der lejes scene, borde og bænke. Forældre kan forudbestille mad eller medbringe egen madkurv. Arrangementet er fra ca. 16:30-21:00. Der er optræden fra scenen, hvor alle musikhold giver et nummer og 7. klasse underholder. Der er diskotek i salen.
Sidste skoledag for 9. klasse – slut maj
Eleverne i 9. klasse har læseferie fra ultimo maj. Deres sidste almindelige dag på skolen fejres med manér. Det er klassen selv, der står for planlægningen af dagen – dog efter nogle retningslinjer. Læs mere her.
De mundtlige prøver – juni
Vores mundtlige prøver ligger i juni måned for 9.kl. Vi anvender censorer fra andre privatskoler.
I samme periode holder vi også mundtlige terminsprøver for vores 7. og 8.klasse. 7. og 8. får ligesom 9.kl læsefri op til de mundtlige prøver – dog af kortere varighed.
Translokation
Onsdag eller torsdag forud for sommerferien holder vi translokation for 9.kl. Her inviteres forældre og søskende til en ceremoni på skolen med taler, uddeling af diplomer m.m. Der er forskellige traditioner forbundet med translokationen. Læs mere her.
Sidste skoledag for bh.kl. – 8.kl
Sidste skoledag før sommerferien fejres med samlinger i salen. Her uddeles diplomer til elever fra 4.-8.kl for hhv. årets bedste kammerat, årets mest arbejdsomme elev og den elev, der har rykket sig mest i løbet af året. Dagen afsluttes med en sang ved flagstangen.
På Borup Privatskole prioriterer vi de klassiske fag. Her kan I se en oversigt over, hvilke fag der undervises i på hvilke klassetrin:
I langt de fleste fag følger vi undervisningsministeriets vejledninger for fagene. De findes her.
Gældende for de praktisk/musiske fag har skolen udarbejdet egne undervisningsplaner.
Undervisningsplan for de praktisk/musiske fag – madkundskab
Undervisningsplan for de praktisk/musiske fag – håndværk og design
Vi udbyder musik og billedkunst som obligatorisk praktisk-musisk valgfag for elever i 7.- 8. klasse. Faget er toårigt og afsluttes med en prøve i 8.kl.
Årsplaner
Lærerne udarbejder fra skoleårets start en oversigt over, hvad der skal arbejdes med i de forskellige fag. Årsplanen indeholder en emneoversigt samt færdigheds- og kompetencemål for faget det pågældende år.
Årsplanerne udgives på intra, så de er tilgængelige på forældreintra forud for skoleårets første forældremøde.
Forældremøder
I efteråret afholdes et forældremøde. På forældremøderne kan der stilles spørgsmål til årsplaner, og lærerne informerer om metoder og mål for faget. Faglærerne deltager på forældremøderne efter en fast plan.
Procedurer for – Forældremøder
Lektier
Der skal forventes daglige lektier. De daglige lektier i indskolingen er primært det, der er arbejdet med i timen, men som ikke er færdiglavet. Lektiemængden stiger op gennem skoleforløbet.
I indskolingen tilbydes lektiecafé fra 12:30-13:25.
4.-6.klasser har to ugentlige lektioner med lektiecafé.
7.-9. tilbydes ikke lektiehjælp, men kan efter aftale låne lokaler til gruppearbejde efter skoletid.
Lærerne informerer hjemmet om lektier via intra og oftest i ugeplanen.
Procedurer for – Løbende orientering om lektier
Konsultationer
En del af den løbende dialog med hjemmet om elevens udbytte foregår på de halvårlige konsultationer. Her deltager lærerne efter en fast plan, så alle fag repræsenteres over skoleforløbet.
Procedurer for – Konsultationer
Karakterer fra 6. klasse
Fra 6. kl påbegynder vi karaktergivningen. Eleven får karakterer tre gange pr. skoleår. Vi lægger vægt på, at karakterer er et personligt værktøj til fortsat udvikling og ikke et konkurrenceelement eleverne imellem.
Årsprøver fra 4.-8. klasse
En gang om året afholder vi skriftlige årsprøver for elever fra 4.-8. klasse. Formålet er at vænne eleverne til prøveformen. Samtidig får lærerne et klart billede af elevernes faglige forudsætninger.
Terminsprøver for 7., 8. og 9. klasse.
Der er skriftlige terminsprøver for eleverne i de to ældste årgange. Det foregår i slutningen af oktober og starten af marts. Der er mundtlige terminsprøver for 7. og 8. klasse i juni måned. Terminsprøverne er en forberedelse til de endelige prøver efter 9. klasse.